Landart projekt afholdt ved Philipsdal 16. - 17. september 2006.

   


Knolden.

Der var engang 6 små øboere som boede på den smukkeste lille ø langt ude i havet.
Det var 6 flittige øboere som til hver dag var ligesom de fleste andre der boede på øen. Måske adskilte de sig fra mange andre derved at de godt kunne lide at lege.
En dag besluttede de at de ville ud i den dejlige natur, der var omkring dem og lave noget som gjorde at naturen blev forandret lidt for en kort tid.
Så de pakkede deres madkurv og nogle få ting de skulle have med. Nu var det jo sådan på den lille ø, ligesom i resten af riget, at man ikke bare kan gøre som det passer én, når og hvor det passer én. Selv naturen tilhører nogen. Så derfor havde de spurgt om lov og fået lov til at være der hvor de havde tænkt sig at tilbringe dagen. Så skulle det være i orden
De drog glade af sted og det var den smukkeste efterårsdag man kunne tænke sig
Der blæste en kraftig vind og hurtigt blev de enige om at bruge vinden til deres forehavende. De spændte reb med bannere ud og vinden smøg sig omkring og ind og ud mellem bannerne og fik dem til danse. Det så eventyrligt ud.
De satte også et banner op på en lille knold som ragede op af vandet lidt ude. De fik lyst til at navngive knolden, som de for sjov havde givet status som selvstændig stat med egne love. Men de kunne ikke finde et passende navn.
Da det blev aften tændte de bål ved vandkanten, grillede og nød den medbragte mad, den formidable udsigt og det gode selskab. Det havde været en dejlig dag. Næste dag ville de komme tilbage og fjerne alle spor så ingen kunne se de havde været der.
Pludselig kom en mand til syne, de kendt ham godt, han kendte dem. På den lille ø kendte de fleste hinanden. De vidste han havde jorden ved siden af. Han var meget vred og sagde, ´nu havde de godt nok fået lov af ejeren af jorden de sad på, men den lille knold ude i vandet, den var godt nok hans, og hvis de ikke fik fjernet det, de havde anbragt der lige med det samme, så ville han ringe efter politiet. De skulle bare vide hvor mange gæs der plejede at være der.´ Så drejede han om på hælen og forsvandt.
De seks små øboere, som i mellemtiden var blevet til 4, blev noget forundrede over mandens vrede, men skyndte sig at fjerne det de havde stillet an. De var selvfølgelig ikke interesserede i at politiet skulle ulejlige sig den lange vej. Men nu vidste de, hvad knolden skulle hedde: Bents Knold.
Ja, se. dette var en virkelig historie- og hvad kan man så lære af den?